OM CSR-POLITIKKEN CSR er en forkortelse for virksomhedens sociale ansvarlighed (Corporate Social Repsonsibility). Det er nødvendigt at have en CSR-politik, som sikrer, at IBF-koncernen lever op til de nationale love og internationale konventioner, som vi er underlagt indenfor menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøområdet og god forretningsskik. ¹ CSR-politikken kan betragtes som en paraply, der er spændt ud over koncernens selskaber og fastlægger retningslinjerne for god forretningsskik og adfærd på et højere plan. Vi har også en række individuelle personalepolitikker i IBF-koncernen, som går mere i dybden med de enkelte emner. I personalepolitikkerne kan medarbejderne søge konkrete retningslinjer for de enkelte emner. CSR-politikken giver vores ledere og medarbejdere en overordnet fælles ramme, de kan ba- sere beslutninger, handlinger og dispositioner på, så de handler i overensstemmelse med de principper, der fremgår af politikken. Alle medarbejdere er forpligtet til at sætte sig ind i og forholde sig til CSR-politikken og de værdier, som den er baseret på. Vi skal hver især bestræbe os på at overholde retningslinjerne i CSR-politikken og hjælpe hinanden med at gøre det samme. 01.07.2024. CEO, Stefan Smidt Clausen Anvendelse og håndhævelse Ledelsen og alle medarbejdere i IBF-koncernen, herunder datterselskaber og afhængige selskaber, forventes at overholde CSR-politikken. Manglende overholdelse af CSR- politikken kan medføre disciplinære tiltag. Hvis du har spørgsmål til efterlevelsen af CSR-politikken, eller hvis du befinder dig i en situation, hvor der kan være tvivl om overholdelsen af den, bedes du rådføre dig med din nærmeste leder, din HR-ansvarlige eller ESG-afdelingen. ¹ Kort forklaring på relevante konventioner, vi er underlagt, findes i Bilag 1 på sidste side i CSR-politikken.
Download PDF fil